Vigtig information til deltagerne ved dette års Minitri.

Vigtig information til deltagerne ved dette års Minitri.

03-08-2015, 09:16

Forfatter: News

Kom i god tid

Der er et stykke vej at gå fra de forskellige P-pladser, og i Kvie Sø er der også nogle hundrede meter fra skifteområdet til startområdet. Der kan desuden være kø på vejene, så kom i god tid!

 

Startnumre

Det letter udleveringen af startnumre, hvis du på forhånd har tjekket, hvilket nummer du har fået tildelt. Det kan du gøre du på www.tistrup-minitri.dk under ”Online deltagerlister 2015”.

 

Startnumre kan afhentes tirsdag aften i Hodde-Tistrup Hallen kl. 18.00 – 21.00 eller på løbsdagen (se tid og sted under "Praktiske oplysninger" på www.tistrup-minitri.dk).

 

Tidtagningschip

Triatlon og stafet: Du får udleveret både et startnummer og en chip. Startnummeret bæres på maven, og chippen sættes rundt om højre ankel (velcro-lukning). Stafetdeltagere videregiver chippen fra den ene stafet til den næste. Der er mellemtider for hver disciplin (løb i vand, cykling, gadeløb).

 

Børneduatlon og løberuter: Du får udleveret et startnummer med indbygget chip, som skal bæres på maven.

 

Både chip og startnummer skal afleveres efter løbet

Når du passerer mål, vil der være officials, som tager imod din chip og dit startnummer, da de skal genbruges. Skulle du af den ene eller anden grund udgå af løbet, er det yderst vigtig, at du alligevel får afleveret chippen. Ikke-afleverede chip efterfaktureres med 250 kr. stk.

 

Skifteområde for triatlon, stafet og børneduatlon

I skifteområdet er dit cykelstativ mærket med dit startnummer. Her placerer du cykel og evt. ekstra sko.

BEMÆRK - det er ikke tilladt at cykle i skifteområdet under løbet. Cyklen skal trækkes ind og ud af området.

 

Transport mellem Tistrup og Kvie Sø

Deltager du i triatlon skal du være opmærksom på, at der er ca. 15 km mellem start og mål, og at du selv skal sørge for returtransport til udgangspunktet. Du kan evt. tilslutte dig cykelkaravanen, der afgår kl. 17.45 fra P-pladsen på Dalstrøget i Tistrup.

 

På ruten

Der vil være officials på ruterne, men du færdes på eget ansvar, og du skal overholde færdselsreglerne.

HUSK – cykelhjelm er påbudt på cykelruten!

Det er ikke tilladt at "drafte", dvs. cykelryttere, som ikke deltager i løbet, må ikke "trække" løbsdeltagere på cykelruten.

 

Parkering

Tistrup: Der er indrettet P-plads på Dalstrøget i Tistrup.

Kvie Sø: Der er indrettet P-plads på Kvie Søvej ca. 300 m, før du kommer til Kvie sø (fra Ansager/Tistrup). Biler, der skal fragte tredje-stafetter fra Kvie Sø til Tistrup, har tilladelse til at parkere i vejsiden efter skifteområdet (følg P-vagternes anvisninger).

 

Bilkørsel og afspærringer, når løbet er sat i gang

Udkørslen fra P-pladsen ved Pandekagehuset i Kvie Sø og den indrettede P-plads vil være spærret fra kl. 19.00 – ca. 19.30, da der i dette tidsrum vil passere ca. 300 cyklister.

 

Biler med stafetdeltagere, publikum m.v. må ikke benytte samme rute som løbsdeltagerne. Bilerne skal i stedet køre modsat vej fra Sø og via Ansager over Grødevej til Hodde og videre til Tistrup (se kortet i brochuren på www.tistrup-minitri.dk).

 

Det er for din sikkerhed, at vi har indført disse foranstaltninger.

 

Resultater og diplom

Efter løbet kan du tjekke resultater og udskrive diplom fra www.tistrup-minitri.dk under linket ”Online resultatlister 2015”.

 

Øvrige oplysninger

Øvrige oplysninger finder du på www.tistrup-minitri.dk.

 

 

Vi glæder os til at se dig!

 

Mange glade og forventningsfulde hilsner fra

Tistrup Minitri

 

PS: Hvis du modtager denne mail flere gange, er det fordi, du har tilmeldt flere deltagere under samme mailadresse, og så beder vi dig videregive ovenstående info.