Vi nyder genåbningen
Forfatter: Tistrup Mediehus - Henry
Aktiviteter i JANUS
Vi nyder genåbningen og har meget, vi skal have indhentet.
Ud over de fire nye udstillinger, vi har åbnet i JANUS, har vi også en række arrangementer på programmet i den kommende tid.
Det er altid spændende at møde kunstnerne selv og opleve dem fortælle. Det kan ofte fuldstændig ændre ens syn på deres værker. Det giver en helt anden forståelse, og et kunstværk, man ikke brød sig om, kan man komme til at holde af, når man har mødt kunstneren.
Den mulighed byder sig hele to søndage i maj:
Søndag d. 9. maj kl. 14: Artists Talk v. Steffen Tast. Han er lys-glas-billedkunstner, der eksperimenterer med lys, spejlinger, skygger og reflekser. Han nærmest tryller med materialerne, og resultatet er lette og fine værker af stor skønhed.
Søndag d. 16. maj kl. 14: Artists Talk v. Kirsten Winther Johannsen og Ole Halskov. I deres fælles udstilling med keramik og malerier, ’Mønstre af levet liv’, er det mønstre, der er det gennemgående tema.
Torsdag d. 27. maj kl. 19: Koncert: ”Sommerfugledalen - et requiem” ved Charlotte Støjberg og Carl Erik Lundgaard. Vokalværk over Inger Christensens digt ”Sommerfugledalen”.
Musikværket er netop inspireret af udstillingen ’Mønstre af levet liv’.
For yderligere informationer kontakt Anne Grethe Sværke, ags@vardemuseerne.dk
JANUS Vestjyllands Kunstmuseum
Lærkevej 25, 6862 Tistrup, 75299825, janusbygningen@vardemuseerne.dk www.janusbygningen.dk
Åben tirsdag-søndag kl. 13-16