Vestjyllandsudstillingen med rundvisning og sang
Forfatter: Henry
Vestjyllandsudstillingen med rundvisning og sang
Vestjyllandsudstillingen åbnede den 7. oktober med et stort opbud af ferniseringsgæster.
På udstillingen vises et bredt spekter af samtidskunsten. På udstillingen deltager i alt 19 kunstnere, medlemmer og gæster, som byder på mange oplevelser inden for kategorierne maleri, installation, keramik, fotografi og computerkunst.
I løbet af udstillingen sker følgende:
Rundvisning søndag d. 29. oktober kl. 14
For dem, der gerne vil have en nærmere gennemgang af udstillingen, er muligheden der søndag den 29. oktober kl. 14. Her afholdes rundvisning ved udstillingens formand, maleren Jørn Houborg, som vil kommentere de forskellige værker.
Vestjyllandsudstillingen byder efter rundvisningen på en kop kaffe.
Medlemskab eller betalt entré giver adgang til rundvisningen.
Syng med
Onsdag den 1. november kl. 19 arrangeres ”Syng-dansk-aften” på Vestjyllandsudstillingen.
Under ledelse af Per Kruse Hansen / Janus Duoen.
Sangvalget tager bl.a. udgangspunkt i værker på udstillingen eller efter forslag fra udstillerne. Publikum kan også inddrages. Der serveres en forfriskning.
Arrangementet indgår i Spil Dansk Ugen, Musiklivets Festuge 44.
Pris: 75 kr., medlemmer 60 kr. Tilmelding. Arr. Vestjyllandsudstillingen i samarbejde med Janusforeningen.
Med venlig hilsen
Vestjyllandsudstillingen
JANUS BYGNINGEN
Lærkevej 25, 6862 Tistrup
75299825