Varde Kommunes borgmester bliver Ridder af Dannebrog

Varde Kommunes borgmester bliver Ridder af Dannebrog

13-05-2016, 10:49

Forfatter: GoVarde

Varde Kommunes borgmester, Erik Buhl, er udnævnt som Ridder af Dannebrog.

Det har Kongehuset offentliggjort i dag, fredag.

Erik Buhl fik overrakt ordenen i forlængelse af byrådsmødet tirsdag den 3. maj af viceborgmester Peder Foldager.

Erik Buhl er oprindelig landmand af profession og har været aktiv i kommunalpolitik siden 1990.

Først i den daværende Ølgod Kommune, hvor han var borgmester i ni år frem til den store kommunesammenlægning i starten af 2007.

Siden da har han været medlem af byrådet i Varde Kommune, og ved konstitueringen efter sidste kommunalvalg blev han valgt som borgmester af et enigt byråd.

Blå bog:

Født: 10. november 1956, Skovlund.
1979: Faglært landmand
1990-2006: Medlem af kommunalbestyrelsen i Ølgod Kommune
1998-2007: Borgmester i Ølgod Kommune (to perioder)
2007-2014: Byudviklingschef for Ølgod
2007-: Medlem af byrådet i Varde Kommune
2007-2013: Formand for Udvalget for Social og Sundhed i Varde Kommune
2014-: Borgmester i Varde Kommune