TYSKTIMEN

TYSKTIMEN

03-03-2022, 11:44 - Tistrup

Forfatter: Tistrup Mediehus - Henry

JANUS og Tistrup Filmklub præsenterer:

TYSKTIMEN

Prisbelønnet film om pligtfølelse og forbudt kunst under naziregimet.

Torsdag den 10. marts kl. 19

 

Christian Schwochows film "Tysktimen" fra 2019 baserer sig på den kendte roman af samme navn af

den tyske forfatter Siegfried Lenz.

Handlingen finder sted i Nordfrisland syd for den danske grænse under Anden Verdenskrig. En af

hovedpersonerne er kunstmaleren Nansen, som har fået maleforbud af nazisterne, der også har

erklæret hans kunst for ’entartet’. Nansen er blevet set som et portræt af egnens store maler,

ekspressionisten Emil Nolde.

Den aktuelle anledning til denne filmaften er vores udstilling med kunstneren Erik Hansen. Han var

også ekspressionist, og Nolde var netop et af hans store forbilleder.

Nolde har fået fornyet aktualitet, idet man for ganske nylig har fundet ud af, at han var overbevist

nazist og medlem af nazistpartiet. Det ændrer uvilkårligt vores syn på Nolde og dermed også på

Schwochows film og Lenz’ roman. Men det gør vel ikke nogen af delene ringere? Eller gør det?

Kan man adskille kunstneren som person fra hans værk? Dette er en diskussion, som ’Tysktimen’ nu

lægger op til.

Der vil være et kort oplæg inden filmen, og bagefter serveres kaffe.

Pris inkl. kaffe 75 kr., medlemmer 60 kr.

 

Med venlig hilsen

 Tistrup Filmklub og

JANUS – Vestjyllands Kunstmuseum

Lærkevej 25, 6862 Tistrup, 75299825.

mail@janusbygningen.dk www.janusbygningen.dk

Åben tirsdag-søndag kl. 13-16.