Trille og Trolle

Trille og Trolle

07-09-2017, 11:57 - Hodde-Tistrup

Forfatter: Henry

Trille og Trolle

- et håndboldeventyr for hele familien

  

De to små skovtrolde Trille og Trolle er klar til at indtage CØ-05. De to trolde disker op med små, sjove eventyr, der tryllebinder de 2-5 årige børn til at røre sig og lege både med og uden den fantastiske håndbold.

 

’Trille og Trolle i underskoven’ er et magisk eventyrunivers, som ved hjælp af små troldehistorier, specieludviklet musik og troldematerialer skal skabe en unik legeplads for de mindste børn og deres forældre i håndboldhallerne.

 

Med initiativet ønsker vi i CØ-05, at skabe glæde og gode oplevelser for familierne med udgangspunkt i håndbolden. Mor eller far – eller bedstemor og bedstefar - skal med ud på gulvet og have det sjovt sammen med børnene. Sammen med vore instruktører skal de være med til at gennemføre de sjove og motiverende eventyrøvelser – og tag bare storesøster eller storebror med. Det vigtigste er, at alle får en god oplevelse i hallen.

 

Trille og Trolle i underskoven’ er nemt og ligetil at gennemføre, og alle kan være med i eventyrerne. DHF har fabrikeret et såkaldt troldekit, som serverer en masse eventyr med aktiviteter, cd med troldemusik, instruktørvejledning med mere. Dette troldekit har vi anskaffet os i CØ-05, og det skulle gøre det ganske ukompliceret for børn og voksne at træde ind i den nye eventyrverden og få de mindste til at røre sig på en sjov og eventyragtig måde.

 

Udover at give børnene og deres forældre en fælles og forrygende oplevelse, styrker ’Trille og Trolle i underskoven’ børnenes motorik og giver dem nogle kompetencer til gavn på deres udviklingstrin.      

 

Læs mere om ’Trille og Trolle i underskoven’ på www.dhf.dk/underskoven

 

Virker ’Trille og Trolle i underskoven’ som noget for dig og dit barn, - så mød op i Ølgod Hallenøø, og få masser af grin, hygge og sved på panden sammen.