Status Tistrup Byskov

Status Tistrup Byskov

16-09-2017, 10:38 - Hodde-Tistrup

Forfatter: Henry

Status Tistrup Byskov

 Som I kan se er Tistrup Byskov ved at tage form. Stierne er anlagt og græsset er sået og i skrivende stund ved at spire frem. Alt sammen klaret inden de store nedbørsmængder vi har oplevet. De store regnmængder har dog forvoldt nogle skader på stierne, og måske bliver der også behov for noget eftersåning af græs.

Tiden nærmer sig hvor træerne skal plantes og dertil mangler jeg nogle frivillige hjælpere.

Vi har fastsat 2 datoer: lørdag d. 21.10 og lørdag d. 04.11  Begge dage starter vi kl. 8.30 og slutter kl. 12.30.

Rigtigt mange har givet udtryk for at ville hjælpe, og vi synes alle skal have mulighed for at deltage i dette fælles projekt.

Det giver både sammenhold og ejerskab, at have været med til etableringen af skoven. Skoven skal gerne være til glæde for alle Tistrups borgere mange år ud i fremtiden.

Vi skal bruge 30-40 mennesker begge datoer, ca. halvdelen med spader.

Jeg har allieret mig med 3 anlægsgartnere til at have overblikket, afsætning med snore og fordeling af planter.

Kl. 8.30 er vi klar til at gå i gang og slutter kl.12.30. Der bliver naturligvis sørget for forplejning både undervejs og til slut.

Jeg vil gerne have jeres tilsagn på sms 4045 8520 eller mail Karl@yderikvej.dk