Statsforvaltningen afviser sag mod Varde Kommune

Statsforvaltningen afviser sag mod Varde Kommune

16-10-2014, 02:07 - Næsbjerg

Forfatter: News

Statsforvaltningen har afvist, at der er grundlag for at rejse sag mod Varde Kommune vedrørende standsning af vindmøllebyggeriet i Ulvemose og Bækhede Plantage.

 

Som tidligere omtalt i diverse medier valgte Anitta Rasmussen og Karsten Drøjdal i forbindelse med, at Varde Kommune udsendte en standsningsmeddelelse til bygherren bag vindmølleprojektet i Ulvemose og Bækhede Plantage, at anmelde Varde Kommune for at give for lang frist til nedlukningen af byggepladsen.

 

Statsforvaltningen, som er den myndighed, der efter kommunestyrelseslovens fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der gælder for offentlige myndigheder, har nu afvist sagen.

 

”Jeg er naturligvis tilfreds med Statsforvaltningens afgørelse, som var ventet. Varde Kommune reagerede efter reglerne, da vi modtog meddelelsen om, at Natur- og miljøklagenævnet havde underkendt den VVM-undersøgelse, der blev udfærdiget i forbindelse med vindmølleprojektet. Derefter blev der sendt en standsningsmeddelelse til ejerne af vindmølleprojektet ved Ulvemosen. Standsningsmeddelelsen gav ejerne mulighed for at lukke byggepladsen forsvarligt ned, så byggepladsen nu er sikker at opholde sig ved for dyr og mennesker. Det havde været uansvarligt ikke at sikre en forsvarlig nedlukning af området”, siger Preben Friis-Hauge (V), Udvalgsformand for Plan og Teknik udvalget i Varde Kommune.