Sig Krocketklub - Landsmester for hold og par..
Forfatter: News
Landsmester blev C2, et hold der består af 2 nye spillere og 2 der har spillet i flere år, derudover er der tilknyttet yderlig 3 spillere som reserver igennem sæsonen.
Reserverne måtte i gang til de sidste turneringskampe, da Harry, Gunnar og Mads Peder blev forhindret af personlige årsager.
Holdet blev klart vinder af puljen og gik videre til sydvest-finalen, som blev spillet i Nordenskov og der vandt de 7 kampe ud af 8 og var klar Landsmesterskaberne i Vildbjerg.
Holdet bestod af Kim, Leif, Inger og Tove, det blev til 7 sejre ud af 8 kampe, så en kanon oplevelse for holdet.
Kim og Leif som er begyndt at spille krocket i år, meldte sig også til Parturnering, hvor de vandt det hele og blev Landsmester for par i Skørping.
Sig Krocketklub er en lille klub på 21 spiller med super gode faciliteter – de har mange gode og sjove timer sammen også socialt, som er en vigtig del af krocket.
Alle er velkommen til at komme ned i klubben og prøve, krocket er for alle, som man kan se, kan man nå langt inde for denne sport, fortæller formand Dorrit Kristensen.