RUNDVISNING I JANUS

RUNDVISNING I JANUS

14-10-2020, 05:05

Forfatter: Tistrup Mediehus - Henry

RUNDVISNING I JANUS

Søndag d. 18. oktober kl. 14 kan JANUS byde velkommen til rundvisning i udstillingen NØDVENDIGE BILLEDER med Ann Lundén Jacoby.

 Rundviser er kunsthistoriker Majken Høgh Olsen. Hun vil fortælle om Ann Lundén Jacobys figurative og farvestærke malerier, der bærer vidnesbyrd om følelsesmæssig dramatik.  Det at male er for Ann Lundén Jacoby stærkt forbundet med hendes personlige livshistorie. Hun blev først kunstner i en sen alder, hvor hun efter en depression begyndte at opleve verden omkring sig på nye måder. Ann Lundén Jacoby skaber med sin kunst et helt særegent og personligt univers, der kan knyttes til hendes livshistorie. Billederne kredser om temaer som livsrejsen, sorg og ensomhed, der fortælles gennem symboler som tog, færger og elge.

 Alt dette har man mulighed for at få uddybet og deltage i en snak om søndag d. 18. oktober.                                                                                                    

Man kan også benytte lejligheden til at se udstillingen T!NG med Søren Behncke, Milena Bonifacini, Rose Eken, Morten Gersager Abel, Krista Rosenkilde, Hartmut Stockter, Bjarke Regn Svendsen, Kristine Suhr og Maria Torp.

T!NG og NØDVENDIGE BILLEDER kan ses til og med d. 25. oktober.

 De bedste hilsener fra

 Anne Grethe Sværke, leder af JANUS

 JANUS Vestjyllands Kunstmuseum

Lærkevej 25, 6862 Tistrup, 75299825, mail@janusbygningen.dk www.janusbygningen.dk

Åben tirsdag-søndag kl. 13-16