Rotary inviterer byrådspolitikerne indenfor
Forfatter: Tistrup Mediehus - henry
I lighed med sidste år vil Ølgod Rotary Klub invitere borgere og lokale byrådsmedlemmer til debat om visionerne og forventningerne til anden halvdel af denne byrådsperiode inden kommunalvalget i 2021. Sidste år mødte 70 op, og der satses på et ligeså stærkt fremmøde i år.
Nogle af hovedtemaerne for aftenen vil være:
- Kommunal sammenhængskraft
- Budgetforhandlingerne for 2020
- Mangel på lejeboliger
- Er frit skolevalg en god idé?
Samtidig vil der også være mulighed for at stille politikerne til regnskab for den første del af byrådsperioden. Har de indfrietvalgløfterne? Hvad kunne de have gjort anderledes? Er Varde Kommune i fremdrift?
Til mødet vil blandt andre Borgmester Erik Buhl være til stede ligesom at byrådets partier også vil være repræsenteret. På deltagerlisten er følgende:
Preben Friis-Hauge, Venstre
Niels Haahr Larsen, Venstre
Lars Teglgaard, Venstre
Søren Laulund, Socialdemokratiet
Holger Grumme Nielsen, Radikale Venstre
Henrik Vej Kastrupsen, Lokallisten
Tina Agergaard Hansen, Dansk Folkeparti
Niels Christiansen, Det Konservative Folkeparti
Steen Holm Iversen, Løsgænger
Hvor: Hotel Hjedding, Storegade 19, 6870 Ølgod
Hvornår: 22 oktober fra 19.00 – 21.00
Entre: 80,- inkl. Kaffe og kage
Rotary Ølgod
KCJ