Opstillingsmøde til Kommunalvalget 2021

Opstillingsmøde til Kommunalvalget 2021

29-09-2020, 04:02

Forfatter: Tistrup Mediehus - Henry

Hodde-Tistrup Venstreforening afholdt opstillingsmøde til Kommunalvalget 2021

Carsten Mortensen bød velkommen til ca 20 medlemmer som var mødt op for at vælge 1 medlem til Kommunalvalget i november 2020.

Arne Haahr Hansen blev valgt som ordstyrer og han kunne fastslå at forsamlingen var beslutningsdygtig.

Næste punkt var at foreslå emner til kandidater og det var nemt, idet der kun var 1 forslag til kandidat – Preben Friis Hauge.

Preben kom med argumenter for hans kandidatur og hvilke områder han ville fokusere på.

Preben blev valgt og er hermed Hodde-Tistrup Venstreforenings kandidat

 

Medlem af Europa Parlamentet Asger Christensen sluttede aftenen af med et indlæg om en hverdag i parlamentet, samt de områder han som landmand fokuserer på og brænder for.

En meget lærerig indsigt i de problemstillinger der arbejdes med, inden de skal godkendes af de nationale forsamlinger. Det var en meget engageret Asger Christensen, som understregede behovet for fælles løsninger for at løse de mange udfordringer, som venter i den næste tid.