Ølgod Skoles kantine renset for mistanke.
Forfatter: Lokalavisen Varde - AF KIM SCHOU
Fødevaremyndighederne har ikke fundet noget, som giver anledning til mistanke.
Fødevaremyndighederne afventer derfor det endelige resultat af prøverne fra mikrobiologisk. De hælder dog til, at der er tale om et tilfælde af norovirus, også kaldet Roskildesyge.
Der er cirka 75 lærere og elever, der har været syge i weekenden, men stort set alle er raske nu. Det drejer sig om lærere fra Lykkesgårdskolen, Ølgod Skole og Ansager Skole der er blevet syge med maveonde.
Varde Kommune tager sagen meget seriøst.
"Vi tager alle forholdsregler og følger embedslægens anvisninger. Alle lærere og børn med symptomer er blevet sendt hjem, så vi stopper smitten. Undervisningen på skolerne fortsætter, da embedslægen mener, det er forsvarligt," fortæller Flemming Skaarup, som er skolechef i Varde Kommune.
Varde Kommune følger løbende op på sagen.