Ny skolestruktur i Varde Kommune.

Ny skolestruktur i Varde Kommune.

21-12-2016, 12:28 - Tistrup

Forfatter: henry

Ny skolestruktur i Varde Kommune.

Lige nu stiller jeg mig selv spørgsmålet: ”Hvorfor købte vi hus i Tistrup, hvis ingen skole vi har?”
Vi (min kæreste Kjestine og jeg) købte huset på Pilevej i Tistrup, med tanken for, at der var kort gå afstand til skolen, vi kunne gå ned for at handle i vores Dagli’-Brugs og vi kunne smutte over to gader og ville være i vores børnehave, Møllehuset. Umiddelbart tre gode grunde til at vi valgte Tistrup. Vi valgte også Tistrup på grund af det gode sammenhold. Sammenhold som mine forældre har været en del af i mange år, et sammenhold som Kjestine, ved selvsyn har set hvordan det fungerer. Kjestine kommer oprindeligt fra Esbjerg og det har ikke været smertefrit og med dybe suk, når jeg er stået op en lørdag morgen for at hjælpe til med salg af kalk og gødning i foråret, og ligeledes hjulpet til i døgndrift med byfesten i Tistrup i sensommeren. Opgaver som man har lyst til at hjælpe med,  fordi vi blandt andet har nogle dygtige dagplejemødre, en fantastisk ny og flot børnehave, en velfungerende skole og i det hele taget mange medborgere som er aktive på alle områder. Vi nogle sunde foreninger, kort og godt masser af muligheder i vores lille by. Vi glemmer måske nogle gange at bakke op om de tilbud vi har i byen, og vi glemmer sommetider at takke hinanden i stedet for at bekrige hinanden. Vi glemmer måske at være stolte af det VI gør. Vi skal stå sammen i en lille by som Tistrup – specielt i disse dage.
Vi har valgt at få et barn sammen her i Tistrup, netop med henblik på at hun kan vokse op her i byen. Vi har tænkt os at der skal flere børn til og vokse op under trygge vilkår indtil de skal videre i lære eller på en videregående uddannelse.

Det var ikke med i planen, at vores datter og hendes søskende skulle tidligt op om morgenen og sendes til Ølgod, Varde eller hvor vore politikere ellers vil sende vores børn hen. Jeg vil derfor opfordre til at vi stå sammen om de tanker kommunen har sat i verden. Jeg tror tiden er til at vi måske skal kigge ud over vores egen næse – vi har tre små samfund i nærheden af vores lille oase af en dejlig by, nemlig Hodde, Horne og Sig. De fire byer har i ligeværdigt samarbejde  for år tilbage fået et samarbejde op at køre først med ungdomsafdelingen og i de senere år også i seniorafdelingen. Begge steder kører det med stor sportslig og social succes – dog med en tiltagende problemstilling. Manglende opbakning fra voksne medlemmer og forældre: til hjælp til når det kniber med trænere, tasker der skal pakkes, spillere der skal køres og hjælpes til de store stævner rundt om i landet.

Et problem siger nogle – en udfordring siger andre. Hvad skal der til for at vi igen står  sammen om vores klub – og hvad skal der til for at vi i stedet ikke kun arbejder sammen om fodbolden måske også arbejder sammen om skolen, spejderne, håndbolden, gymnastikken, badminton, kulturen. Vi ved at vore små foreninger har det hårdt. Vi ved også at vi i fællesskab kan løse opgaver som syntes umulige.

Vi skal have fælles fodslag omkring Horne, Tistrup, Sig og Hodde, så vi sikrer at vores børn nu og i fremtiden kan gå i skole, dyrke sport, spille musik eller hvad de nu ønsker..
Jeg håber vi sammen finder sammen så vi i den aktuelle pressede situation, kan sikre skolestrukturen i Horne, Sig og Tistrup. Det skaber et fundament for at vore børn fortsat har mange muligheder for at dyrke den interesse de ønsker. Og under trygge vilkår. Vi skal hjælpe hinanden og stå sammen. Vi skal møde op når der er mulighed for at blive hørt. Og give politikerne troen på, at fornuften og tilliden til at de små samfund også danner et solidt grundlag for fremtiden.

Mads Bach Mortensen