Lokalkendt aktiv sportsinstruktør nyansat i SportsPark Blaavandshuk

Lokalkendt aktiv sportsinstruktør nyansat i SportsPark Blaavandshuk

14-06-2016, 11:57

Forfatter: TistrupNews - RSS

Lokalkendt aktiv sportsinstruktør nyansat i SportsPark Blaavandshuk

I forbindelse med udvidelsen i Blåvand og den stærk stigende aktivitet i SportsPark Blåvand er Lone Christensen blevet ansat pr. 1. juli 2016.

Lone er naturligvis et meget kendt ansigt i Blåvandshuk området, men har igennem mange år også været instruktør og vejleder i fitnesscentre i blandt andet Esbjerg samt i Svømmestadion Danmark.

Lone har en meget bred erfaring og er godt uddannet på området. Derudover har Lone en masse erfaring fra sin aktive tilværelse indenfor blandt andet triatlon og ved, hvad der skal til for at nå et mål.

Lone er også kendt langt omkring for sine evner som spinnings instruktør og deltager ofte i de største event i hele landet som en eftertragtet instruktør med en helt fantastiske energi.

Centerdirektør Peter Nielsen udtaler at SportsPark Blaavandshuk er meget stolt over, at det er lykkes at få Lone med på det spændende team af medarbejdere i centret og at Lone kompetencer er en gave til centret og ikke mindst centrets brugere. Vi har et stort behov for at få endnu en personlig træner tilknyttet og Lone passer perfekt ind i samarbejdet med vores nuværende træner Jan Overgaard, som har meget stor succes. Der er meget stor efterspørgsel på de effektive træningsforløb som SportsPark udbyder.

Lone Christensen udtaler at hun er meget glad for henvendelsen fra SportsPark Blaavandshuk og at hun glæder sig uendelig meget til at blive en "fuldtidsdel" af den spændende udviklingen i Oksbøl, Blåvand og Ho.