Læserbrev: Socialdemokratiet  i Varde Kommune

Læserbrev: Socialdemokratiet i Varde Kommune

20-11-2017, 08:17 - vardeinfo

Forfatter: News

Fokus på skolestrukturen, ældrepleje samt forebyggelse.

Socialdemokratiet ønsker at bevare skolestrukturen i sin nuværende form, en struktur der tager hensyn til kommunens geografi. Vi undgår hermed en centralisering og sikrer gode tilbud i vore bysamfund udenfor Varde by. For os er det væsentligt at holde ro om strukturen- så medarbejderne kan koncentrere sig om motivation og trivsel, og ikke har en evig trussel om lukning hængene over hovedet, samt at vore børn ikke dagligt skal transporteres over 20 km. i busser til og fra deres skole.

Vi ønsker en ældre pleje som vi kan være stolte af, derfor vil vi ikke gøre ældreområdet til et spare objekt. Det borgerlige flertal mangler penge til anlæg af ny skole i Varde- og søger at finansiere det – ved forringet indsats og service overfor borgerne - ”effektiviserings-kataloget”. Da det ikke rækker, har man indregnet ”luftige millioner” fra staten i troen på en befolknings tilvækst. Der må en skattestigning til, hvis vi vil sikre en god ældrepleje – og i øvrigt iværksætte tiltag, der fremmer at Varde kommune er et godt og trygt sted at bo. Familie venlighed er lige så højt i fokus som –”vi i naturen”.

Ligeledes er det vigtigt at vi sætter fokus på en tidlig indsats og forebyggelse for de svageste borgere i kommunen, men skulle der komme ekstra midler fra staten vil vi yderligere skrue op for trivsels knappen – både i Varde by og i de øvrige bysamfund i kommunen.

Søren Laulund
Borgmesterkandidat og byrådsmedlem for Socialdemokratiet i Varde