Læserbrev: Socialdemokratiet  i Varde Kommune

Læserbrev: Socialdemokratiet i Varde Kommune

16-11-2017, 07:57 - vardeinfo

Forfatter:

Sandie Eis Ravn, byrådskandidat socialdemokratiet

Der skal handles nu

Når man taler om politik, hvor det drejer sig om køb, salg og investeringer, så er der altid et tidsperspektiv, inden for hvilket man forventer at se et resultat.
Jeg vil gerne have lov at sætte ”perspektiv” i perspektiv, for det er nemlig ikke lige meget, hvilke værdier vi sætter ind i vores ligninger, når vi skal vurdere effekt og konsekvens af en politisk investering.
Hvor vil jeg hen med det?
Livsstilsændringer påvirker ikke mennesket imens det er 17 år, men der i mod når det bliver 80 år. Denne indsats er vigtig at fastholde, dog er der tid nok til at øge/ændre indsatsen, da tidsperspektivet er langt.
Ift. byrådets beslutning på skole- og dagtilbudsomårdet, får tiden en anden betydning.
En ny skole skal stå færdi i år 2022, altså om 4 år fra i dag. Herefter skal Sct. Jacobi Skole ombygges og tilpasses specialafsnittet, det tager formentligt et år yderligere.
For voksne mennsker på 55 år, er 5 år ca. 9 % af deres liv, for et barn på 9 år drejer det sig om 55% af dets liv, og 50 % af dets skolegang.
Det er en stor del af et barns liv, som bliver påvirket af investeringer, som ikke kommer barnet til gode, fordi barnets tidsperspektiv er kort.
For almendelen har man en forventning om, at børn lærer at læse på under 5 år, men special-afsnittet er netop specielt, fordi disse børn i langt højere grad end resten, er afhængige af de ydre rammer for at kunne lære. For nogle af børnene i special-afsnittet er målet at kunne læse og blive en aktiv ressource for samfundet. Disse børn, der allerede nu har problemer med at nå deres mål, i de rammer de er givet, skal med det eksisterende forslag, vente op mod 50 % af deres skoletid på at komme ind i nogle rammer, hvor de får mulighed for at lære.
Det er ikke ordentlighed. Det er ikke en indvestering i fremtiden. Det er at tabe potentialet på gulvet.
Det er nu der skal foretages noget, hvis disse børn skal have en chance. Og den løsning skal være langtidssikret, så der ikke om 4 eller 10 år igen bliver tvivl om, hvor de svageste i vores samfund skal gå i skole. Socialdemokratiet ønsker at bygge for specialbørnene så de får et sted at være nu, og ikke først om 5 år.
Varde skal være en familievenlig kommune, hvor der er plads til alle slags familier.