Læserbrev: Socialdemokratiet i Varde Kommune
Forfatter: News
Flere varme hænder og Værdighedsmilliarden.
Vi i Socialdemokratiet arbejder på, at vi på Plejecentre og i Hjemmeplejen får flere varme hænder.
Bedre normeringer og mere personale i og med at vores borgere er blevet ældre og mere plejekrævende, samtidig med, at der er blevet flere demente.
Vi skal have skabt nogle arbejdspladser, som gøres attraktive, således at vi kan tiltrække nye medarbejdere.
Nøgleordene må være personalepleje, godt arbejdsmiljø, medindflydelse på arbejdsplaner - Ikke weekendvagter hver anden uge!
Værdighedsmilliarden.
Varde Kommune har siden 2016 årligt fået ca. 10. millioner i Værdighedspenge. I 2018 får vi 10,4 millioner.
Flertallet (Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative) vil for tredje år bruge de 9 millioner på områder, som hører under den almindelige drift.
Det vil vi i Socialdemokratiet ikke være med til. Pengene skal hvert år bruges til nye tiltag og aktiviteter, hvilket var planen med Værdighedspengene.
Vi ønsker mere aflastning til hjemmeboende demente alle ugens dage også helligdage og weekender.
Vi ønsker nye aktiviteter på pleje- og demenscentrene i hverdagen og ikke mindst i weekenden og på helligdage.
Et eksempel kunne være, at ansætte en aktivitetsmedarbejder, som kun skulle beskæftige sig med dette.
Næves kan dans, sang, musik, folkedans evt. i samarbejde med Musik- og Billedskolen.
Højtlæsning og spil evt. i samarbejde med Biblioteket.
Gymnastik, motion og bevægelse evt. i samarbejde med en forening/DGI.
Der kunne være små butikker, sansehaver, kæledyr.
Pårørendepleje.
Glemmes skal absolut heller ikke de pårørende. Starten kunne være en god dialog omkring ønsker og forventninger fra deres side. Her kunne Værdighedspengene også indgå.
Byrådsmedlem og Kandidat for Socialdemokratiet i Varde Kommune.
Nr 2 på liste A.
Ingvard Ladefoged
Byparken 21, Næsbjerg
6800 Varde