Læserbrev: Det Konservative Folkeparti

Læserbrev: Det Konservative Folkeparti

18-11-2017, 08:09 - vardeinfo

Forfatter: News

Erhardt Jull - Byrådsmedlem og byrådskandidat for Det Konservative Folkeparti,
Toften 16, 6840 Oksbøl.
Anne Elisabeth Flensted – byrådskandidat for Det Konservative Folkeparti,
Rosenvænget26, 6800 varde

Det gode liv på plejehjemmet

Kerneopgaven for plejecentrene i Ældreområdet er ”Det gode hverdagsliv – for den enkelte og i fællesskabet”. Det gode hverdagsliv for beboere, pårørende og medarbejdere.
Der er ingen firkantet formel eller beskrivelse af Det gode hverdagsliv – om og hvordan det gode hverdagsliv leves og opleves. Det vil altid være en individuel oplevelse og opfattelse. Indflydelse og selvbestemmelse på eget liv, på egne muligheder, valg og handlinger vil også være afgørende for oplevelsen af tilfredshed med hverdagen. Hvorfor også netop evnen, mentalt, kognitivt og fysisk, til at kunne varetage egen selvbestemmelse vil være afgørende for oplevelsen af tilfredshed eller det modsatte.
Måltidet er det gode hverdagsliv. Det er både den daglige mulighed for menneskeligt nærvær og samvær, og kalorier til livets opretholdelse - selve måltidets konkrete indhold til både at have en velfungerende psyke og fysik – ”uden mad og drikke, duer de gamle helte ikke”.
Opmærksomhed på individuelle ønsker og behov for særlig kostformer varetages i fællesskab af plejepersonalet, kostmedarbejdere og den kostfaglige konsulent. Den varme mad lavet i eget køkken vil være fint, men endnu vigtigere er at personalet har tid til at deltage i måltidet sammen med de ældre. Samvær omkring middagsbordet er livgivende, giver appetit og gode øjeblikke.
At leve på plejehjem i Varde Kommune bør handle om at føje år til livet og ikke mindst at føje liv til årene.