Læserbrev: Det konservative Folkepart i Varde kommune

Læserbrev: Det konservative Folkepart i Varde kommune

06-11-2017, 07:58 - vardeinfo

Forfatter: News

Sammen er vi stærkere, af Heidi Bundgaard -liste C


Da Kong Frederik den 7. underskrev Grundloven gik Danmark fra enevælde til demokrati. Han havde sikkert ikke lyst til at afgive magten, for han jo kunne reelt beslutte, hvad han ville, uden at spørge nogen om lov.
Men hvis man ikke søger nye ideer eller input, så går man gennem livet med skyklapper på og ser ikke alle mulighederne for at skabe noget nyt. Det er altid en god ide at spørge andre til råds, at udtænkte nye ideer sammen med andre, at få input udefra og lytte til eksperter, hvad enten det er kongelige rådgivere eller borgere i en kommune.
Jeg synes, at det er på tide, at posen bliver rystet og at vi får forandringer i Varde Kommune. Jeg synes, at det er tid til at se på tingene med nye øjne, at undres over praksis og i stedet at samskabe mere omkring nye løsninger.
Som Konservativ byrådskandidat handler valget for mig om ordentlighed, respekt og sund fornuft. At man som borger kan forvente en ordentlig behandling, uanset om man bor på plejehjem eller er ledig. At både borgere og kommunale medarbejdere bliver behandlet med respekt, også ved uenighed, og at byrådet tør tage det nødvendige økonomiske ansvar, som det er at sikre, at der er ordentligt råd før man bygger.

Sæt derfor dit kryds ved den Konservative liste til byrådsvalget – et ordentligt valg!