Læserbrev: Den nye Frelloskole i Varde.
Forfatter: Tistrup Mediehus-Pia
For at få prisen på den nye skole ned på et accepttabel niveau skulle der findes nogle besparelser.
Det betød at der blev færre klasseværelser, hvilket betyder at der er nogle årgange som ikke får deres ”eget” klasseværelse.
Køkken og kantine blev også slettet, og det betyder at alle elever skal gå over i Varde Fritidscenter når de har spisepause. Det bliver spændende om de når tilbage inden timen starter. Skolen får ca. 900 elever.
Den endelige pris for skolen blev 184 mio.
Spørgsmål: Er inventar og udsmykning med i de 184 mio.?
Ovenstående har så betydet at Varde Idrætscenter har været nødt til at lave nyt køkken og kantine til en samlet pris på 15 mio.
Der er afsat 3 mio. til at lave noget så børnene kan gå over til Idrætscenter uden at blive våde.
Samtidig skal Frelloskolen hvert år betale 900.000,- for at bruge kantinen på Varde Idrætscenter.
Hvis køkken og kantine var en del af Frelloskolen:
- Elever skal ikke gå over i Varde Fritidscenter
- Ikke bruge 3 mio. for at børnene kan gå i tørvejr.
- Frelloskolen skal ikke betale 900.000,- kr. om året til Varde Idrætscenter.
Det vil sige at der var 18 mio. til at lave køkken og kantine på Frelloskolen.
Frelloskolen ville have 900.000,- kr. mere at drive skole for.
Jeg kan jo ikke vide hvad byrådet tænkte på da de vedtog ovenstående, men jeg kan ikke se det fornuftige i det.
Hvis det har været meningen at Varde Fritidscenter skulle opgraderes, synes jeg ikke man skulle blande skole og fritidscenter sammen.
Det var et enigt byråd som den 25. juni 2019 besluttede den endelige udformning.
Ernst Vedstesen