Kunstnernes sommerudstilling i Janus Bygningen

Kunstnernes sommerudstilling i Janus Bygningen

15-06-2016, 08:26

Forfatter: TistrupNews - RSS

Skarp censurering og nytænkende ophængning

 

10 % kom med på Kunstnernes Sommerudstilling 2016

 

Lørdag den 18. juni kl. 14 åbnes dørene til den censurerede Kunstnernes Sommerudstilling i Janus Bygningen. Det er den 44. udstilling i Tistrup.

 

Udstillingen varer til og med den 7. august.

 

I modsætning til sidste års bugnende udstilling er KS 16 langt mere stram. Af de indsendte værker blev kun 10 % antaget. I alt drejer det sig om 1568 værker af 366 indsendere. Heraf gik 157 værker af 84 indsendere gennem nåleøjet.

 

Som censorer fungerede Else Ploug Isaksen, Peter Holck, Steffan Herrik, Helle Hansen og Birgitte Thorlacius. For den lidt anderledes og nytænkende ophængning står Else Ploug Isaksen og Peter Holk.

 

Som hidtil ligger hovedvægten på malerier, men grupperne grafik og blandform er også godt repræsenterede. Skulptur, blandform, foto og kunsthåndværk markerer sig ved færre, men markante værker.

 

2 prisuddelinger

I forbindelse med ferniseringen den 18. juni kl. 14 uddeles KS PRISEN 2016, til en af årets kunstnere, valgt af censorerne. Det er i år Ulla Lampe fra Horsens, som udstiller 3 malerier.

På den sidste udstillingsdag uddeles en publikumspris valgt af udstillingens besøgende.

 

Plakatbilledet er et værk af Dagmar Radmacher.

 

Oplevelser undervejs

Under KS afholdes aften-arrangementer på følgende onsdage:

Artist’s Talk 29. juni og 27. juli kl. 19-21. Deltagende kunstneres kommentarer til egne værker og årets udstilling.

Rundvisningved Peter Haarby, Holstebro Kunstmuseum,13. juli kl. 19-21.

 

Udvidede åbningstider under KS

Under KS er der ændrede åbningstider: Der er åbent alle ugens dage kl. 10-16.

 

Billedet viser årets censorer fra venstre: Steffan Herrik, Helle Hansen, Birgitte Thorlacius, Peter Holck og Else Ploug Isaksen.