Frederik Højrup fik en oplevelse af de store, da han mødte den gamle mester Peter Gade.

Frederik Højrup fik en oplevelse af de store, da han mødte den gamle mester Peter Gade.

13-04-2015, 10:21

Forfatter: News

Se de mange billeder HER..

Ølgod Idrætsforening fejrede mandag 100 års fødselsdag, hvor også Peter Gade kom forbi og spillede opvisningskamp mod Ølgods lokale talent Frederik Højrup.

Festen startede med, at formand Jan Rose Andresen gik på talerstolen og åbnede festen, bagefter var det Borgmester Erik Buhl der overtog talerstolen, før spisning var der opvisningskamp i badminton mellem Frederik Højrup og Peter Gade. Så var der mad og drikke til alle gæster. Efter spisningen var der festtale, ved formand for Skjern håndbold Carsten Tygesen.

 

Vi fik en snak med Frederik i fredags.

Frederik Højrup er 18 år og går i 1. g på Rybners Gymnasium i Esbjerg. Han er på Esbjerg-ordningen, som er en eliteidrætsordning, hvor han kan tage fri fra nogle timer i skolen for at træne badminton. Tidligere gik han i 10. klasse på Vestervang på en eliteidrætsordning, hvor han havde 3 morgentræninger om ugen, så der fik han også spillet rigtig meget badminton. Han bor på sportscollege med ganske kort afstand til både skole, hal og fitnesscenter. Han er rigtig glad for at bo og gå i skole i Esbjerg, og han fortsætter på Rybners de næste 2 år.

Frederik startede med sporten som 6 årig sideløbende med andre sportsgrene, hvor interessen mere og mere blev vendt mod badminton. Han startede tidligt op med at tage rundt til andre klubber for at træne på et niveau, der var en tand højere. Han kan også godt lide holdsport som fodbold, men det tiltaler ham at skulle stå til ansvar for sig selv, og at der ikke er en, der kan ødelægge kampen ved at have været i byen dagen før.

Frederik spiller for ESG i Esbjerg, som i øjeblikket ligger i Danmarksserien. Han stiler mod første holdet, og han tror på sin chance. Han prioriterer lige nu herre single, men han spiller også double. Tidligere har han haft tendens til at spille defensivt, men han prøver nu at vende sit spil til at være mere offensivt og aggressivt og holde bolden i gang. Han skal arbejde på at få et højere tempo i spillet, da han kan køre de andre spillere over ende på den fysiske del. Blue Water er hovedsponsor for klubben, men Frederik har ikke sin egen sponsor, så han må stadig betale sine egne ketcher. Han er på jagt efter en ny ketcher med noget mere vægt i hovedet, da han har brug for noget mere power nede bagfra. Frederik har aldrig smadret ketcher, og han har generelt set godt styr på sit temperament. Han er klar over, at han skal passe på med, at temperamentet ikke tager over i en kamp, for så er de efterfølgende 2 – 3 bolde væk.

Sæsonen er ved at være slut for i år. Frederik håber, at han kan komme med til DM-elitestævne senere på året. Ellers har året budt på et par træningslejre og på en hygge turnering i Hamburg som arrangeres for talenthold hvert år. Det var spændende at prøve at træne mod nogle spillere fra andre lande, som har en anden spillestil. Club la Santa har han til gode, men synes det kunne være spændende at komme derned.

Noget andet, han også har til gode, er at spille mod Peter Gade. Det får han afprøvet her mandag eftermiddag i Ølgod Hallerne, hvor de to møder hinanden i en opvisningskamp i anledning af Ølgod Idrætsforenings 100 års jubilæum. Frederik vil prøve at holde spillet i gang og spille sit spil og undgå dumme fejl som returneringsfejl. Peter Gades håndled kan dog blive lidt af en udfordring med evne til små finder. Frederik regner ikke med, at han kan klare den gamle mester, men han håber på, at han kan vinde 10 bolde i hvert sæt. TistrupNews ønsker ham pøj pøj med kampen.

 

SE de mange billeder HER..

 

Af TistrupNews – RSS