Besøg af Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye hos L&P Springs Denmark i Tistrup

Besøg af Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye hos L&P Springs Denmark i Tistrup

01-11-2021, 11:53 - Tistrup

Forfatter: Tistrup Mediehus - Pia

Socialdemokratiet i Varde Kommune har inviteret Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye til et besøg på L&P Springs Denmark i Tistrup. Socialdemokratiet peger på L&P Springs Denmark som et godt eksempel på vellykket integration af medarbejdere på arbejdsmarkedet. 

Hos L&P Springs Denmark vil vi gerne fortælle om vores succeshistorie, hvor mere end halvdelen af medarbejderstaben har en anden etnisk baggrund end dansk. Under besøget blev der sat fokus på kampen om arbejdskraften:

  •                   Rekruttering
  •                   Fastholdelse
  •                   Mangfoldighed

L&P Springs Denmark ser mangfoldighed som en styrke, der også kan bidrage positivt til vækst på andre virksomheder. 

Til stede under besøget var også formand for Tistrup Borgerforening. 

Vi takker ministeriet for besøget og vi håber, at Mattias Tesfaye tager nogle ideer og værktøjer fra Vestjylland med tilbage til Christiansborg.