ARTISTS TALK: Søren Martinsen
Forfatter: Henry
ARTISTS TALK: Lysende billeder og værker på lange hylder
Mød billedkunstneren Søren Martinsen på udstillingen ”Udsigt over et område” i Janus Bygningen søndag den 27. august kl. 14.
Her får bl.a. landskabsmaleriet en helt ny betydning.
UDSIGT OVER ET OMRÅDE
Søren Martinsen (f. 1966) står for en fornyelse af landskabsmaleriet, men på den aktuelle udstilling vises også flere nye sider af den markante billedkunstners arbejde. På en lang hylde, som går rundt i rummene langs væggene, udfoldes et univers af mindre formater end de monumentale landskabsmalerier, han ellers plejer at arbejde med. Disse suppleres af enkelte store værker, bl.a. en ny serie lysende malerier, som via indbygget belysning tilføjer værkerne en helt ny dimension.
Udstillingen viser en stor mængde motiver, idéer og teknikker, og publikum får hermed mulighed for at få indblik i de refleksioner om hvilke motiver, der er relevante for en kunstner, som samtidig ønsker, at billederne også har en relevans for publikum og samfundet som sådan.
SØREN MARTINSEN er født 1966.
Han er uddannet på Kunstakademiet i København 1989-95, desuden på University of London 1993-94.
Han har et hav af solo- og gruppeudstillinger bag sig.
Senest vakte han i begyndelsen af året berettiget opmærksomhed med udstillingen ”Besat Landskab” på Kunsthal NORD i Aalborg.
ARTISTS TALK med Søren Martinsen finder sted i Janus Bygningen søndag den 27. august kl. 14.
Samtidig vises keramik-udstillingen ”Kærlighed til leret” og Tøns B. Nielsens Posthusbilleder.
Næste ARTISTS TALK arrangement finder sted søndag den 17. september kl. 14. Denne gang med Ninna Gøtzsche, som fortæller om ”Kærlighed til leret”.
De to særudstillinger er støttet af Statens Kunstfond
Med venlig hilsen
JANUS BYGNINGEN
Lærkevej 25, 6862 Tistrup, 7529 9825
Åbent tirsdag-søndag kl. 13-16