Åbning af flere udstillinger i JANUS
Forfatter: Tistrup Mediehus - Henry
Åbning af flere udstillinger i JANUS
Vi er utroligt glade for, at museerne kan åbne igenefter vinterens corona-nedlukning.Vi lægger stærkt ud lørdag d. 24. april med åbning af flere udstillinger.
”Mønstre af levet liv”, Kirsten Winther Johannsen og Ole Halskov
Mønstre findes i alle værkerne; virksomme i fortællingen om ”levet Liv”.
Hos Kirsten Winther Johannsen kommer mønstrene til udtryk i lerets former, og i Ole Halskovs malerier dannes der mønstre, der bærer spor af hans erfaringer fra især konstruktivisme, farveekspressionisme og surrealisme.
Finn Hjortskov Jensen
Finn Hjortskov Jensen var med i gruppen, som i 1971 dannede "Violet sol". Kendetegnende for disse kunstnere var og er det ekspressive og farvestærke udtryk. Dette gælder også Finn Hjortskov Jensen, hvis billeder er figurative og præget af franskinspireret modernisme.
Disse to udstillinger kan ses i JANUS i perioden 24. april til 30. maj sammen med Steffen Tasts TAST-SELV-UDSTILLING (info. udsendt før påske). Indtil 24. oktober viser vi desuden:
Tøns B. Nielsen: En totalinstallation
Billedkunstneren Tøns Breer Nielsen (1931-2009) boede en stor del af sit liv i en lille lejlighed i Willemoesgade 46 i Esbjerg. Det var her, han levede og skabte sin farverige og sprudlende kunst. Faktisk omskabte han også selve lejligheden til et kunstværk – en totalinstallation, som vi med denne udstilling vil give publikum en fornemmelse af.
For yderligere informationer kontakt Anne Grethe Sværke, ags@vardemuseerne.dk
JANUS Vestjyllands Kunstmuseum
Lærkevej 25, 6862 Tistrup, 75299825, janusbygningen@vardemuseerne.dk www.janusbygningen.dk
Åben tirsdag-søndag kl. 13-16