7 Kanten opfører ’Kollision’ af Kim Fupz Aekeson
Forfatter: TistrupNews - RSS
’Kollision’ af Kim Fupz Aekeson
Et underfundigt drama og komedie af multitalentet og forfatteren Kim Fupz Aakeson, hvor der bliver leget med nutidens sprog og
Et ”must” som skal opleves! Instruktøren, Henrik Thygesen og fire erfarne unge i 7-kanten, gør det igen. De tre
piger kommer fra Esbjerg og ”Bill” i stykket, er fra Sdr. Omme. De præsterer et blændende spil, hvor de
påtager deres roller, intenst og tæt ind til kroppen.
Man må tage tingene, som de kommer, så enkel og ironisk er pointen om stykkets fire personer på ”Kollision” med tilværelsen, eller sig selv?
Instruktør: Dramalærer, Henrik Thygesen
Henrik kommer fra Nørre Nebel.
Han lever og ånder for 7-kanten og har spillet utallige roller i 7-kantens mangeartede scene tilbud både
sommerspil og vinter stykker. Det startede med et afbud i Nøddebo Præstegård i 1987. Senere har det
erfarne ungdomshold og Henrik som instruktør, været helt uadskillelige størrelser.
Henrik pointerer, at man i opsætningen af stykket har været 100% loyal over for forfatterens
sproglige univers og intet er omskrevet. Henrik understreger, at det både er et stykke, man
kan grine af og være alvorligt stemt til.
Der opføres 4 forestillinger: 13+14+15 januar kl 19.30 og 16 januar kl. 15.00.
Billetbestilling: www.7-kanten.dk, pris 25 kr.
Fotograf: Claus Bagger
Om handlingen:
Bankkup – lykkes det?
En kæmpestor meteor skal passere tæt forbi jorden. De fleste har fået fri for at se fænomenet. Se, det er et klogt tidspunkt at lave et bankkup på. Molly og Dolly skal hver især bruge en masse penge, men de har aldrig prøvet bankkup før, så de må ind på internettet og hente en manual. Denne beskriver punkt for punkt hvad de skal gøre, også med besværlige detaljer som gidsler og blødsødenhed. Bills opgave er at interviewe den iskolde og smarte bankdirektør, Patricia. Bill hævder at han er journalist, men har svært ved at få bogstaverne til at give mening, hvorimod han er tilbøjelig til at leve sig kraftigt ind i Johannes´ Åbenbaring.
Dolly ønsker at blive kendt næsten lige så meget som nutidens ”intellektuelle” Paradise Hotel-deltagere. Molly drives af et andet og mere alvorligt problem.
Meteoren ændrer pludselig retning
Men tingene tager fart da interviewet falder sammen med kuppet, og da den psykotiske Patricia er i stand til at holde hovedet så koldt at hun kan slå alarm, vrimler det nu med politi og blå blink, pigerne søger at forhandle med politiet – og så ændrer meteoren retning.