40 års Jubilæum på Primo Danmark A/S
Forfatter: Tistrup Mediehus - Henry
40 års Jubilæum på Primo Danmark A/S
Den 23-3-21 kan Kurt Simonsen fejre 40 års Jubilæum på Primo Danmark A/S
Kurt startede i det daværende Primo Plast A/S, og hele produktionen var på det tidspunkt samlet i de gamle bygninger på Jernbanegade 11. Efter at Fleming Grunnet havde overtaget firmaet efter sin far, var tiden kommet til en større udvidelse af produktionen. Produktionen blev således delt op i flere special afdelinger, og herunder opstod afdelingen for ”skum” som Kurt blev, og stadig er en stor del af.
Vi kender Kurt som en yderst kompetent medarbejder, der med sit store overblik, og kendskab til produkterne er en af ”problemknuserne” i afdelingen. Kurt`s store ekspertise inden for området, har også ført ham ud til nogle af Primo` s andre søsterselskaber som ”supporter”. Kurt er meget omhyggelig med sit arbejde og sætter en stor ære i, at tingene er i orden. Ligeledes er Kurt meget afholdt og vellidt af sine kollegaer, og med hans store erfaring i ekstrudering, nyder han naturligvis stor respekt fra både kollegaer og ledelsen.
I fritiden er det ”fritidslandbruget” og dermed dyrkningen af diverse grøntsager samt produktion af honning der optager Kurt. Familien med børn og børnebørn er ligeledes noget der bruges en del tid på, og er der tid tilovers, findes fiskestangen eller jagtbøssen gerne frem. Ferierne bruges meget alsidig, lige fra hytteferie i Norge, charter ture, samt ture til Australien, for at se landet og besøge familien ” down under.”
Vi vil gerne fra Primo, sige dig tusinde tak for de første 40 år, og vi håber selvfølgelig på at vi vil få mange år sammen endnu.
Fra Primo skal der lyde et STORT tillykke med jubilæet.
Med venlig hilsen.
Ole Nim
Tistrup Mediehus på vegne af Primo Danmark A/S